Vi mangler løbende medarbejdere, som er friske på at være en del af vores uformelle team. Vi har både montører og serviceteknikkere samt bogholderi og marketing, der skal passes. Alle stillinger vil blive vist nedenfor.
ER DU DEN MONTØR/SERVICETEKNIKKER, VI MANGLER?
Vi har mere end rigeligt at se til hos Brydes Portservice ApS – vi leder derfor efter den helt rette medarbejder, som vil være en del af vores team!
Vi søger dig, der er på udkig efter arbejde på fuldtid og som har en uddannelse inden for tømrer-, smed-, mekaniker- eller elektrikerfaget – erfaring inden for førnævnte brancher er en fordel, men ikke et krav. Dine primære arbejdsopgaver indebærer montering og servicering af porte i stort set hele landet – dog primært Midtjylland.
Du vil opleve en uformel og afslappet tone i hverdagen, plads til fleksibilitet samt frihed under ansvar – til gengæld forventer vi at få en medarbejder, der er mødestabil og engageret i sit arbejde samt én, der har et fedt arbejdsdrive og stræber efter at levere 100% på sin arbejdsplads. Desuden tilbyder vi en hverdag, der sjældent er som den var i går og med plads til at du selv har indflydelse på strukturen i din arbejdsdag samt mødetiden.
Vi ser gerne:
• At du som minimum har BE-kørekort
• At du har erfaring
• At du er mødestabil og engageret i dit arbejde
• At du har teknisk snilde
Vi tilbyder:
• Løn efter kvalifikationer
• Arbejdsbil til rådighed i arbejdstimerne
• Frihed under ansvar
• Uformel og afslappet tone
• En social arbejdsplads med højt humør
• Fleksible arbejdstider
• Varierende arbejsdage
Hvis det er noget, du kunne se dig selv i, så tøv ikke med at sende os en ansøgning! Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 2014 5995 eller BPS@bryde.info.
Ansøgning og C.V. sendes til samme mail med emnet ”Jobansøgning – montør”.